Job
 
 
 
 
 
 
 
 

Forskudsopgørelsen og årsopgørelse - SKAT

Forskudsopgørelse.
Du kan fortsat henvende dig i Borgerbutikken på rådhuset, hvis du skal have ændret din forskudsopgørelse.

Årsopgørelse:
Du kan også henvende dig i Borgerbutikken, hvis du har spørgsmål til din årsopgørelse.

Hvis du har adgang til computer med Internet, kan du i langt de fleste tilfælde betjene dig selv via skat.dk

Skatterådgivning:
Hvis du har brug for rådgivning, eller har spørgsmål vedr. dine fremtidige skatteforhold, kan du ikke længere spørge medarbejdere i Odder Kommune. Du skal ringe til Skattecenteret på tlf. 72 22 18 18.  Odder Kommune kan dog give generel vejledning.

Kontrol af din selvangivelse
Hvis din selvangivelse bliver udtaget til nærmere kontrol, vil al kommunikation foregå med Skattecenter Århus. Det er også hertil du evt. vil blive indkaldt til møder.

Hvis du skylder i skat eller arbejdsmarkedsbidrag:
Inddrivelsen overflyttes til Skattecenter Århus, hvor man også skal lave evt. betalingsordninger.

Hvis du skylder for andre ydelser:
(Fx børnebidrag, betaling for daginstitution, ejendomsskat mm). Du vil fortsat modtage opkrævning og evt. rykkere fra Odder Kommune. Betalingsordning kan laves med Odder Kommune.

Din Borgerkonto
På vores selvbetjeningsløsning Din Borgerkonto kan du se  en status over dit mellemværende med en kommune. Du kan bruge dit betalingskort til at indbetale beløb til kommunen, og du kan tilmelde fremtidige betalinger til Betalingsservice. Derudover kan du se hvilke betalingsaftaler du har med kommunen, og du kan foreslå nye aftaler.

 
Sidst opdateret: 17-11-2011
Næste opdatering:
Email til redaktør: Borgerbutikken
Side ID: 3153
Bookmark and Share